OM
VT Fitness
Startet i 2009
Vejby Tisvilde Fitness blev stiftet som forening i januar 2009 efter godt et års forberedelse. Vi tog faciliteterne i Vejby i brug den 19. juni 2009.
VT-Fitness er godkendt af DGI og DIF som Foreningsfitness-center – det første i Nordsjælland – og foreningen indgår som afdeling i både Vejby IF og Tisvildeleje GF.
Ved indmeldelse modtager alle et adgangskort til centret og der kan trænes alle ugens dage i tidsrummet kl. 04-23.
Instruktører vil være til stede efter en særlig vagtplan, og alle nye medlemmer skal modtage instruktion, inden de kan begynde træningen. Instruktionstimen er samtidig en introduktion til foreningen og vejledning i adgangsforhold m.v.
Fitnesscentret er indrettet med ca. 130 kvm. i den tidligere skydesal i Idrætshuset på Sportsvej 4 i Vejby, hvor der videre er adgang til at benytte omklædningsfaciliteter samt opholdslokale, ligesom der er pragtfulde udendørsområder.
Intentionen er at skabe et fitness-tilbud for alle aldre. P.t. er vi ca. 450 medlemmer i alderen 15 til omkring 90 år. Man skal være 15 år for at blive medlem, undtagen vores teen-fitnesshold i aldersgruppen 13-15 år, som træner to gange om ugen med faste instruktører. VT Fitness tæller desuden mange seniorer i alderen +60, som særligt træner i formiddagstimerne.
Ordentligt udstyr
Vi sørger løbende for at vedligeholde vores træningsudstyr, og skifte det gamle brugte ud, med nyt og fungerende. Vi har valgt at have et samarbejde med bl.a. Eleiko, da kvaliteten af deres udstyr er helt i top. Derudover har vi også et godt samarbejde med Medicsport, som også leverer udstyr der holder til at blive brugt. Vi er altid lydhøre hvis der ønskes andre træningsmaskiner, vi har dog ikke så meget plads, så nye maskiner vil være på bekostning af gamle.