Skip to main content

Nye medlemmer

Indmeldelse i fitness:

Nye medlemmer kan komme og blive indmeldt i fitness.

Halvårskontingent for VT Fitness er 800 kr., som opkræves pr. 1. april og 1. oktober.
Du kan også vælge et helårskontingent med rabat, så der betales 1200 kr. for 12 måneder, enten 1/4 til 1/4 året efter eller 1/10 til 1/10 året efter.
Nye medlemmer betaler ved indmeldelse et gebyr på 150 kr, som dækker startinstruktion og nøglekort.

Melder du dig ind midt i en halvårsperiode, betaler du et kontingent-beløb svarende til antal måneder frem til 1/4 eller 1/10, hvorefter den halv- eller helårlige betaling starter. Priserne skifter pr. den 15. i måneden.
Vi har p.t. plads til optagelse af nye medlemmer.
For at blive medlem skal du være fyldt 15 år. Undtaget er dog det særlige teen-fitnesshold fra ca. 13 år.
Betalte medlemsskaber refunderes ikke.

Sådan gør du:

Henvend dig i fitnesscentret i Idrætshuset på Sportsvej 4 i Vejby, når der er instruktører på vagt (se aktuel vagtplan herunder).

Her udfylder du et indmeldelsesskema med bl.a. disse oplysninger:
Navn
adresse
tlf.nr.
fødselsdato
samt den mailadresse du vil kontaktes på.

Du bliver tildelt et medlemsnummer, som skal oplyses sammen med indbetaling af kontingent, der sker via netbank el. almindelig bank til VT Fitness’ konto: 2418 – 8974326672 – Husk at opgive navn og kortnummer. – Hvis du bruger din mobiltelefon, kan du lave bankoverførsel på stedet, eller betale med Mobilepay til nr. 85363, så kan du få dit kort med det samme, og hvis instruktør har tid også en instruktionstime.
Samtidig med indmeldelse kan du aftale tidspunkt for startinstruktion, hvor du skal medbringe bevis for indbetaling af kontingent og hvor du får udleveret dit nøglekort, hvis nummer er identisk med dit medlemsnr.

Alle skal gennemgå startinstruktion, som varer op til en time efter hvor øvet det ny medlem er.
Instruktøren kan udarbejde dit personlige træningsprogram, som du anbefales at få justeret efter ca. tre måneder.
Samtidig med startinstruktionen modtager du praktiske informationer om adgangsforhold, brug af lokalerne m.v.

Bemærk: Nøglekortet er personligt og må ikke udlånes til andre.
Læs i øvrigt under adfærdskodeks.

Der er i øjeblikket normalt instruktører på vagt på følgende tidspunkter:

Mandage 9.00-11.00 og 16.30-17.30 (teenfitness)
Tirsdage 9.00-11.00 og 15.00-16.00
Onsdage 9.00-11.00 og 16.30-17.30
Torsdage 9.00-11.00 og 14.00 til 15.00
Fredage 9.00-11.00
Lørdag 9.00-11.00

VT-Fitness’ privatlivspolitik accepteres automatisk ved indmeldelse – den kan læses under menupunkt Persondatapolitik.