Skip to main content

Forfatter: mce

Normale åbningstider

Kære alle medlemmer, og andre interesserede 😊

Nu er der igen åbnet for træning frem til kl. 23.00, så nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at møde op. I kan godt nå det 😉…

Husk gyldigt coronapas, der foretages stadig stikprøvekontrol.

God weekend.

Venlig hilsen
Martin 😊

Genåbning

Kære medlem
Som du måske har set i nyhederne/avisen/på facebook, må vi fra torsdag den 6/5 åbne mere for fitnesscentrerne.
Desværre gælder reglen om tjek af coronapas stadig og “- Der vil være krav om bemanding i fitnesscentrene i åbningstiden med henblik på at sikre den fornødne kontrol med coronapas og overholdelse af smitteforebyggende tiltag, herunder afspritning mv.” (citeret direkte fra reglerne udstukket af myndighederne.)
Det betyder følgende: fra på torsdag den 6:
Fra mandag til fredag fra 9-11 er der åbent, lørdag 8-10 er der åbent. Mandag til torsdag er der yderligere åbent fra 17-19.
Grunden til disse åbningstider, er at der SKAL være bemanding – altså en instruktør tilstede, som kan tjekke at dem der kommer og er 18 eller derover, har en negativ test, eller coronapas (er færdig vaccineret).
Det er pt. desværre ikke muligt at holde yderligere åbent, da vi ikke har bemandingen til det.
Husk vi er alle frivillige, og ulønnede. Det er kun instruktørernes kort der bliver åbnet, så det er kun muligt at komme og træne i den periode der er en instruktør tilstede. Det betyder samtidig, at hvis en instruktør bliver syg eller forsinket, så bedes i være tålmodige, og evt. være forberedte på, at der ikke er åbent når i kommer.
Vi følger situationen nøje, og så snart det bliver muligt at åbne yderligere skynder vi os med det.
God træning 🙂
Pbv. Martin / Kasserer / Medlem af Daglig ledelse

Generalforsamling 20/5-21

Hermed indkalder Vejby Tisvilde Fitness til ordinær generalforsamling Den 20 maj kl 17.00, i Idrætshuset, Sportsvej 4 Vejby. (alle er velkomne, men af hensyn til Covid 19, ønsker vi i år at modtage en tilmelding til generalforsamlingen, på formand@vtfitness.dk <mailto:formand@vtfitness.dk> senest d. 20.5 kl. 12.00)
Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent 2. Valg af protokolfører 3. Bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse af regnskab og budget 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse og suppleanter 7. Evt
På valg er følgende medlemmer af bestyrelsen: – Formand Eva Nielsen, modtager ikke genvalg – Bestyrelsesmedlem Jørn Nielsen, modtager ikke genvalg – Bestyrelsesmedlem Stig Faursby, modtager genvalg
Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse på formand@vtfitness.dk <mailto:formand@vtfitness.dk>