Genåbning
Kære medlem
Som du måske har set i nyhederne/avisen/på facebook, må vi fra torsdag den 6/5 åbne mere for fitnesscentrerne.
Desværre gælder reglen om tjek af coronapas stadig og “- Der vil være krav om bemanding i fitnesscentrene i åbningstiden med henblik på at sikre den fornødne kontrol med coronapas og overholdelse af smitteforebyggende tiltag, herunder afspritning mv.” (citeret direkte fra reglerne udstukket af myndighederne.)
Det betyder følgende: fra på torsdag den 6:
Fra mandag til fredag fra 9-11 er der åbent, lørdag 8-10 er der åbent. Mandag til torsdag er der yderligere åbent fra 17-19.
Grunden til disse åbningstider, er at der SKAL være bemanding – altså en instruktør tilstede, som kan tjekke at dem der kommer og er 18 eller derover, har en negativ test, eller coronapas (er færdig vaccineret).
Det er pt. desværre ikke muligt at holde yderligere åbent, da vi ikke har bemandingen til det.
Husk vi er alle frivillige, og ulønnede. Det er kun instruktørernes kort der bliver åbnet, så det er kun muligt at komme og træne i den periode der er en instruktør tilstede. Det betyder samtidig, at hvis en instruktør bliver syg eller forsinket, så bedes i være tålmodige, og evt. være forberedte på, at der ikke er åbent når i kommer.
Vi følger situationen nøje, og så snart det bliver muligt at åbne yderligere skynder vi os med det.
God træning 🙂
Pbv. Martin / Kasserer / Medlem af Daglig ledelse